Jens Ervø
Jens er en hårdkogt allroundspiller, hvis lynopstigning fra
"almindeligt hurtig glasbordsstil" til kampen om klubbens bedste
placering har duperet de fleste. Han er også en flittig gæst i
Ahlefeldtsgade, hvor man sikkert kan lære et par tricks. Efterhånden
er det nu Jens, der må vise andre vejen. Hans foretrukne skud var i
lang tid en resolut tilbagelægning til en målmand, der desværre var
for overrasket til at reagere - skuddet blev kendt som "en Ervø";
desværre må vi nu konstatere, at han alt for ofte laver både gode
forsvarsmål, gerne med bande, og hurtige angrebsmål - ofte fra
midtermanden, men heller ikke her kan man vide sig sikker. Jens er et
helt igennem sympatisk menneske, der aldrig sviner andre til, slår,
eller piller bussemænd. Han har dog den specielle vane at medbringe en
madpakke, der bliver spist ved 10-tiden. Enkelte gange viser han tegn
på let aggression, men grundet stærk selvbeherskelse kommer det ikke
til fuldt udtryk - pas på mavesår!