Daniel er en erfaren og dreven bordfodboldspiller, han indtager gerne forsvaret og kan på en god dag styre et spil med flere perler af mål fra målmand og forsvar, samt redninger der viser at han ikke bare står på mål men også læser angriberens fortrukne skud. Angrebet virker umiddelbart ikke så udviklet hos Daniel, men det til trods laves der mange mål og den meget utraditionelle stil, spækket med skrå skud og fedtemænd får selv de bedste målmænd ud af fatning. Daniel nyder gerne en øl eller to i forbindelse med spillet og det kan til en hvis grænse gøre spillet endnu mere flydende. Som en af de få i klubben benytter Daniel sig af mentaltræning til udvikling af nye skud. Daniel opnåede en 4. plads ved klubmesterskabet 2003.
Mikkel er ophavsmanden til Erlangprisen. Mikkel er herudover også en af stifterne af klubben på Chatten, der opstod lidt ved et tilfælde tilbage i 1998. Mikkel vendte tilbage til Chatten i 2002 efter et fravær på 2 år, hvor Filippinerne var "Home". På trods af denne pause er han bestemt blandt en af de farligste angribere i klubben. Når han har vind i sejlene, kan hans til tider uortodokse spil bringe selv den mest stabile målmand ud i tovene. Mikkels forsvarspil kan også være utroligt giftigt - specielt hans diagonale skud med venstre back - uha, siger jeg bare! Erlang opnåede en 3. plads ved klubmesterskabet 2003.
Som medspiller er Lars et fjeld i brændingen. Uagtet hvor håbløst det ser ud, Lars bevarer sin fatning, sin ro og sit spil. Som modspiller er han svær at knække og umulig at få til at give op. Han har en udpræget evne til at bide sig fast, blir aldrig ufarlig og kan på en god dag være en regulær mur i sit forsvar og omvent, rigtig sur, at stå på mål mod. Spillestilen er i sin blanding mellem glasbordsfunderet teknik, tai-ti og eksplosivt vippeskud vitterlig særegen. Så særegen, at det er med nogen bekymring at bordfussrådet i den senere tid har kunnet iagttage, hvorledes de franske manerer (især i form af det halvlange standard-skub) syntes at vinde mere og mere indpas også i Lars' spil. Rådet håber her - på bordbold-biotopens og stil-diversitetens vegne - på en god symbiose! Endelig skal det også nævnes at Lars har en forkærlighed for det ved tryk på bolden effektuerede, skruede skud på mål. Idet denne færdighed angiveligt er tillært under embedsudførsel, kan klubben forsåvidt brøste sig med at huse Danmarks velsagtens eneste proffesionelle bordfodboldspiller. I lyset heraf er det ikke underligt, at Lars (i makkerskab med Piet) var vinder af klubbens hidtil eneste internationale turnering, nemlig falsehult-cuppen 2003.
Piet var medstifter af klubben på chatten tilbage i 1998. Uden egentlig afstemning har Piet været en slags fungerende formand for klubben gennem alle årene. Piet har gennem tiderne ubestridt været den bedste spiller i klubben. Han har taget sig af alle klubmesterskaber (2001, 2002 & 2003) og har endvidere sammen med Kim opnået klubbens hidtil højeste placering ved DM. (Nr. 9 i 2002). Han har yderligere ligget nummer 1 på klubbens rangliste siden ranglistens start i efteråret 2002 og har som den eneste været oppe og runde 10.000 point. Piet er en meget komplet spiller der mestrer både angreb og forsvar. Endvidere besidder han det største repertoire af skud i klubben. Kan faktisk lykkes med næsten alle tænkelige skud hvorfor man som målmand ofte får grå hår i hovedet og råber fuck! Enkelte hævder at dette samtidig er hans akilleshæl da han dermed aldrig får forfinet det skud der skal blive til skuddet der forener krop og sjæl (Zen-skuddet). Hans trækskud er dog ganske tæt på. Piet’s eneste svaghed er i nogen grad hans psyke. I pressede situationer kan man opleve at hans spil pludselig smuldrer en anelse. Grundteknikken er der stadigvæk, men skuddene sidder pludseligt ganske upræcist. Det er også kun i disse øjeblikke at man vil opleve Piet forsøge sig med skud fra midtbanen. Piet er dog efterhånden ofte selv i stand til at spille sig ud af disse kriser. Ellers hjælper en Time Out eller to fra Kim.
Som seneste nykommer bragte Frank fornyet spænding i bunden af rækken, men er allerede begyndt at klatre opad i rækkerne og ses ikke sjældent på 9.-pladsen. Frank kommer fra et plastikbord for længe siden og hans stil på det mere kontrol- og teknikprægede Bonzinibord mindede i starten lidt om Bambi's på den glatte is. Frank har dog allerede tillagt sig en del gode vaner og der er ingen tvivl om at der er krummer i Frank og hans skud bliver hårdere og hurtigere for hver aften - inden længe er Frank helt sikkert klar til at bide skeer med de store drenge. I kraft af den usædvanligt lange leveringstid på spiller-beskrivelser fra de øvrige medlemmer er det faktisk lykkedes Frank at avancere yderligere på listen og han er i skrivende stud på 7. pladsen. Et flot avancement som siger noget om Frank's kvaliteter. Med Frank er bordfodboldaftnerne blevet beriget med fænomener som "hån" og "fryd". Vi der kender ham godt kan (som regel) høre de kærlige undertoner, men det er ikke svært at blive i tvivl.
Jens er en hårdkogt allroundspiller, hvis lynopstigning fra "almindeligt hurtig glasbordsstil" til kampen om klubbens bedste placering har duperet de fleste. Han er også en flittig gæst i Ahlefeldtsgade, hvor man sikkert kan lære et par tricks. Efterhånden er det nu Jens, der må vise andre vejen. Hans foretrukne skud var i lang tid en resolut tilbagelægning til en målmand, der desværre var for overrasket til at reagere - skuddet blev kendt som "en Ervø"; desværre må vi nu konstatere, at han alt for ofte laver både gode forsvarsmål, gerne med bande, og hurtige angrebsmål - ofte fra midtermanden, men heller ikke her kan man vide sig sikker. Jens er et helt igennem sympatisk menneske, der aldrig sviner andre til, slår, eller piller bussemænd. Han har dog den specielle vane at medbringe en madpakke, der bliver spist ved 10-tiden. Enkelte gange viser han tegn på let aggression, men grundet stærk selvbeherskelse kommer det ikke til fuldt udtryk - pas på mavesår!
Hvis det ikke er fordi, der for længst er fundet videnskabelig evidens for, at den gode Svend Gønge ligger under muld i de skånske skove og det forhold gælder, at de fleste af os har et noget anstrengt forhold til reinkarnation, kunne man foranlediges til at tro, at denne, danernes Bin Laden, materialiserede sig hver torsdag mellem 19 og 23 i form af Peer Høgsbro. Altså, at "gønge" med en boldbesiddende midterangriber i offbeat. Derefter - vupti - og med et lille tilfreds suk (evt. diskret host) at markere overfor omgivelserne, at bolden er, hvor sådan en bør befinde sig.
Kim er efterhånden en af de gamle drenge ved bordet, da han startede var der kun en smule plastic-teknik i hans spil, men Kim overraskede alle da han på rekord tid udviklede sit noget håbløse fedtspil til dets nuværende niveau. Kim har en intuitiv forståelse af spillets defensive kvaliteter og fandt sig hurtigt tilrette bagest på banen. Måske er Kim ikke den bedste spiller på Chatten p.t., men han var ultimativt den dårligste da han begyndte! Hatten af for det. Siden klubbens første deltagelse i DM har Kim dannet makkerpar med Piet i konkurrencen og det har vist sig at være en giftig konstellation. Kim og Piet har hidtil løbet med, de i chat-regi, bedste placeringer og er først i år overgået af Jens og hans uden-chatske forsvarsmakker. Kim er nok Chattens største humørspiller. Går det godt er det næsten umuligt at udplacere ham i forsvaret og der er ingen ende på hans gode spil og farlige bakskud. Går det derimod skidt, så går det rigtigt skidt, og Kim har flere gange spillet med fødderne oppe i protest over hans urimelige skæbne. Et par gange er Kim gået i vrede fra Chatten, men det er efterhånden et stykke tid siden. Kim arbejder med temperamentet og spillet med mantraet øve, øve, øve og til hans ros skal det nævnes at både spillet og temperamentet er blevet mere kontrolleret. Der skal ej forglemmes at Kim er klubbens højt estimerede enevældige webmaster og hjernen bag ratingsystemet på vores professionelle hjemmeside og uden hans ekvilibristiske programmering havde en del af os nok sovet bedre om natten.
Om det er Kåre´s foretrukne placering er ikke til sige med sikkerhed – men det virker umiddelbart som om det er i forsvaret Kåre høster de største skalpe. På angrebsfronten, virker det som om der er blevet arbejdet en del med specielt opspillet fra midtbanen – der var vistnok noget, med nogle undercover træningssessions med Ervø i Ervøs andet hjem I Ahlefeldtsgade. Disse sessions ser ud til at bære frugt ! Kåre er altid leveringsdygtig i hårde og velplacerede mål fra netop forsvaret, specielt når det kører for ham er han giftig fra bagerste geled og en sikker sidste skanse. Til gengæld er der næppe deltagere i bordfuss, der er mere ”latent vulkan” end Kåre, når spillet ikke fungere for ham. Det er såvidt vides, endnu ikke kommet til et egentligt udbrud.
Mikkel har efter han gik seriøst igang, udviklet sig til en yderst kompetent og farlig angriber. Han spiller på refleks og hurtighed i sit angrebsspil, og det gør ham til en konstant trussel i angrebet. Der er stadig masser at lære rent teknisk, men det skal nok komme. Efter at have ligget konstant i bunden af ranglisten, Har han gennem det seneste halve år bevæget sig stille og roligt opad, og hans fodboldrejse er lige begyndt. Mikkel blev nr. 11 ved klubmesterskaberne 2003 - men det var dengang - Beware "The Caketown chrucher"!
Som en af de oprindelige bordfuss'ere har Christian været med siden begyndelsen af halvfemserne og har iløbet af sin lange kariere imponeret med et veludført og særdeles hurtigt trækskud fra midtermanden der var stort set umuligt at dæmme op for. Ad åre er Christian dog resigneret en anelse og må vel med sit let sporadiske fremmøde og tilbagelænede attitude idag betegnes som lidt af en old boys spiller omend han stadig kan være giftig når ånden kommer over ham. Derudover udmærker han sig bl.a. ved at være indehaver af hvad der nok må betegnes som en værdig kandidat til titlen som verdens absolut grimmeste bil.
TC havde sin storhedstid i begyndelsen af 90'erne sammen med enkelte af de øvrige "kollektiv"-spillere. Dengang spillet var nyt i København, satte TC standarden med sit usvigelige held samt kraftfulde og aggressive spil. TC spiller afgjort bedst oven på et par flasker og gerne sent om aftenen eller langt ude på natten, hvor TC er meget ivrig for at spille om øl - oftest med held. På det senest er Thomas blevet en hyppigere gæst på Chatten, hvor han i perioder har gjort come back dog uden det store held. På utroligste vis er TC stadig giftig og målfarlig. Han kan stå nonchalant og tjatte til bolden, hvorefter der lynsnart kommer et trækskud! Desuden er TC's midtbane aldrig bleg for et hårdt skud på mål. TC har aldrig været fair, og han håner stadig modstanderne, når han vinder!